Om Deloitte
Fortid
Deloittes globale historie går næsten 160 år tilbage i tiden. Tilbage til en 15-årig ung franskmand ved navn William Welch Deloitte. Han begyndte sin karriere som revisor i London i 1845, og det var hans visioner, der dannede den første spæde kim til det, som senere skulle blive verdens og Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Deloitte Danmarks historie går tilbage til 1901, hvor J. Hassing Jørgensen stifter Revisionskontoret i Kjøbenhavn. Læs mere om vores historie her
|
Nutid
I Deloitte beskæftiger vi os med revision og rådgivning. Med en omsætning på 2.255 mio. kr. og 2.343 medarbejdere ved udgangen af regnskabsåret 2010/11 er vi Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi dækker Danmark med 17 kontorer, heraf de 2 i Grønland. Globalt er vi medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, som med ca. 170.000 medarbejdere og en tilstedeværelse i 140 lande er en af verdens største revisions- og rådgivningsvirksomheder. |
Fremtid
Deloitte har en klar vækststrategi og et mål om at være førende inden for vores felt. Når vi er størst, kan vi tiltrække de bedste medarbejdere, og de tiltrækker igen de bedste kunder. Derudover er vores mål at være blandt de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. Et centralt fokusområde for os er at sikre, at vi har en sund arbejdskultur, hvor medarbejdernes sundhed og trivsel er i fokus..
|






